HISTORIER SIDE 1

19 december 1983

Jesper ynder ikke at rydde op, han kan faktisk ikke fordrage det, efter et længere tovtrækkeri, hvor det ender med at far råber meget højt og Jesper går surmulende igang med at ordne sit værelse, bliver der stilhed for en stund. Far går ned for at se, om Jesper snart er færdig. Han er færdig og idet han træder ind af døren, sætter Jesper hænderne i siden og siger, " det bliver så lige 500,00 kr. tak".

PS. Gad vide om han får handelstalent som voksen.

15 december 1983

Jannie er en balademager, hun roder, hun driller og gør sig interesant på mange måder. Men en dag som vi så tit går og håber, blev hun helt rolig og drillede ikke, hun ville sidde pænt stille på skødet i længere tid af gangen. Vi blev enige om, at der trods alt er lidt fornuftig meneske i hende, mens andre mener at hun må absolut være syg. Der  går en dag mere, så ligger hun med 39 i feber.

PS. Vi fik da lov at håbe i 1 1/2 dag, det må vi så leve på det næste år. 

***

***

24 oktober 1983

Jannie roder som syv vilde og det vil sige, at hvis der bare skal se nogenlunde pænt ud, vil det give en 8 timers arbejdsdag til oprydning, (husk det når en gang at hun bliver større, man glemmer så forbistret hurtigt). Hun er såmænd ikke værre end så mange andre, jeg noterer det bare ned, så jeg ikke står uforstående over for fænomenet, når det er andres tur.

Men jeg siger stadig, hellere lidt rodet end et rent helvede,

Juhu... reolen ryddet, plads til mig

så er læbestiften sat, klar til nye udfordringer

Oktober 1983 Jesper 4 1/2 år.

Vi er på besøg hos farmor og farfar, der er som sædvanligt pinligt rent og under opholdet har der ikke været mangel på formaninger, så da vi nåede til kaffetid, spurgte farmor efter om  Jesper ville have en småkage, og Jesper svarer, " nej tak for jeg smuldrer bare.

 

***

***

September 1983

Jeg stod i køkkenet og skrællede kartofler, døren stod på klem ud til bryggerset. Jeg stod og undrede mig over, hvorfor fuglene klumpede sig sammen i den ene ende af buret. Jeg måtte ud og se nærmere, det tror pokker, der kunne sidde så mange fugle på en pind, Jannie sad nemlig plantet i den anden ende af buret, hun havde kravlet op på sæbebøtten, videre op på bryggersbordet, hvor efter hun havde åbnet lågen og kravlet ind i buret. Jeg skyndte mig at få rovfuglen ud, så de kunne få ro igen.

***

24 september 1983

Jannie elsker at gå i andres træsko, størrelse er ingen hindring. Jeg har derfor fundet alt gammel fodtøj frem, der var lige de træsko Jannie kunne passe, dog et nr. for stor. Da vi skulle til grenaa, kunne vi jo ved samme lejlighed få et par såler.

Vi tropper op i butikken, gav ekspedienten træskoende, hvor efter han gik for at finde sålerne der passede, så kunne det ellers nok være at tøsen skreg, en fremmed mand der gik med hendes træsko, aldrig i livet. Koncerten forsatte og det var en lettet ekspedient der kunne aflevere træskoene, med de fine nye såler, (troede han da), men Jannie har sin egen mening trods sine 2 år. Så da hun fik dem udleveret, tog hun resolut og flåede sålerne ud og smed dem, med største foragt på gulvet. Hvorefter vi måtte forlade butikken, Jannie med sine træsko og moderen med sålerne i hånden. De blev dog taget for gode varer, da vi kom ud i bilen, hvor hun stolt viser dem til far, og siger "fine".

***

23 september 1983

Anne og Jesper sidder og maler, de sidder og snakker om lidt af hvert. bl.a. hvem der skal have deres tegninger. Anne siger "Ann skal have min", "det kan hun bare ikke", siger Jesper, for hun er fyret af. Ann er vores "ung i arbejde" pige, hun er blevet fyret, fordi vi ikke har mere arbejde til hende.

***

Den 29 August 1983

Anne er en flittig pige når det passer hende, men noget af det værste er værelset, at rydde op der er noget af det sidste der bliver gjort, men til gengæld kan hun ordne alverdens andre ting, dække fint kaffebord som overraskelse, rydde køkken ja hele huset op. Hun er en rigtig flittig lille husmor, og hun nyder at være det og gøre far og mor glade.

 

20 August 1983

Jesper har fået lavet en crosscykel af den gamle og hvor er han stolt. Tænk sig de 14 dage han har haft den,har han ikke glemt en eneste gang at tage den ind, og taget ind betyder "helt ind i stuen", for det var en katestrofe, om nogen skulle komme og tage den. Jeg kan ikke huske han nogensinde før, har været glad for en ting så længe som den cykel, gad vide hvor længe det bliver ved.

***

***

Juni 1983

En dag jeg gik og vandede blomster, så Jannie interesseret til, og udbrød, "meller, meller" (hvilket betyder mælk), og med mælk mener Jannie, så meget forskelligt som saft, sommerdrik, mælk og vand.

 

Jannie går mange ture over til Annie, så går hun hen til skabslågen, slår på den, og siger "meller", Annie som udmærket godt ved hvad hun mener, spørger pænt om hun vil have mælk, og tager kartonet, hvorefter hun energisk giver tilkende, at det ikke er rigtig mælk, men forkert mælk, (saftevand), det får hun så, hvorefter hun igen slår på lågen, for der skal selvfølgelig også være noget til saften, nemlig "tage", eller lignende.

Juli 1983

En dag Jannie sad og spiste havregryn, spilte hun, og udbrød "fiin", hun mente svin. Da blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte jeg til at lægge min talemåde om.

***

***

Juli 1983

Vi har været på en fantastisk ferie, vi havde slappet af, og haft det dejligt. Vi havde det meget varmt, så Jannie gik med bar mås, og hendes ynglings plads var på altanen, hvor hun kunne følge med i det hele. Alt var godt, indtil hun var blevet tissetrængende, for hun gjorde det, når hun trængte til det. Det resulterede i, at det løb ned til naboen, en halv meter fra deres tørrestativ. De var gudskelov ikke hjemme, så det kunne ellers nok være, at hun fik bukserne på igen. 

***

Juni 1983

Jesper har lært at cykle uden støttehjul. Det resulterer i at han vælter ustandselig, men det betyder ikke så meget, for det at kunne cykle uden støttehjul, er jo noget helt fantastisk.

Jesper cykler op til Erik, han skal også se mesterstykket. Jesper viser stolt, at han kan cykle, og bum, så vælter han, gjorde det ondt spørger Erik, nej siger Jesper, og op på cyklen igen. Det går flot, men i svinget bliver der afstigning igen, og Erik siger " det gjorde da meget ondt", men Jesper benægter, medens han smøger buksebenet op, og siger, " jeg skal bare se om det bløder".

***

Nytår 1982-83

Anne er meget utålmodig, så hun fordriver tiden med at tegne, inden hun skal ud og lave løjer.

Jesper skulle ud og fyre "rumraketter" af.

***

Anne 8 år. 22 november 1982

Anne går til spejdermøde, hver mandag aften fra kl. 18.30 til 20.30.Farmor skal indlægges på sygehuset i Aarhus, tirsdag den 23 november. Så vi vil på besøg inden afrejsen. Anne er en god spejder, og hun vil selvfølgelig passe sine møder, så hun kan ikke komme med.Vi lover at være hjemme ca. 21.00, det tidspunkt hun forventes hjemme. Inden vi drager af, skrives en seddel, med besked om, at hun kan ringe til farmor og farfar på 331705, hvis hun skulle komme hjem før forventet, telefonen ringer kl. 20.50, Anne er kommet hjem. vi skynder os hjem, og giver den besked at bliver tiden for lang, kan hun ringe igen.

Da vi når hjem, sidder Anne og snakker i tlf. med farmor, hun synes Anne skulle underholdes i ventetiden. Anne er ved at blive stor.

Det er første gang, hun er alene hjemme om afrenen, og det har hun klaret til UG.

Det er nu en mærkelig tanke, at vi nu kan lægge skriftlig besked, som hun kan læse og forstå, til punkt og prikke.

Vi var stolte af hende, men med en fornemmelse af, at lillepigen var ved at blive stor. Hun behøves ikke længere, altid at følges med far og mor i byen.

***

Anne 9 år. Julen 1983

Skriver julekort til mor.

***

Forår 1982.

Anne er begyndt at gå i skole, hun har så småt lært at skrive, det benytter hun tit til at skrive små sedler med.

En søndag vi ikke var til at hive ud af sengen, blev det hende for meget og som hun er, en fornuftig pige, går man da ikke bare uden at give besked.

***

d. 31 okt. 1982

Det er søndag, og vi er ved at gøre os klar til at gå i byen, farfar fylder 57 år. Anne udbryder: "gud, jeg skal huske tasken med fødselsgaverne". Jesper ser eftertænksom ud og siger: "jeg siger ikke gud, for jeg skal ikke huske noget".

***

Den lille hvide løgn 14 mov.1982

Jesper har svært ved at holde på en hemlighed, således kom han ud på badeværelset til mig og siger,"jeg har da ikke taget noget". Straks bliver min nysgerrighed vagt, så jeg siger: " hvad har du taget "?, Jersper vender rundt i et nu, råber over skulderen, mens han drøner ind i stuen, " jeg har da ikke taget nogle penge". Jeg forholder mig afventende, han kommer drønende tibage, slår sig på lommerne og siger: "jeg har da ikke noget i mine lommer", og forventer at jeg mærker efter. Jeg mærker efter og udbryder: "hvor har du de penge fra" ? Jesper stikker næsen i sky, og siger meget overbevisende: " ingen steder fra". Jeg giver ikke op, men det gør han så sandelig heller ikke. "Hvor har du de penge fra"?, og uden tøven melder han: " dem har jeg fået af Aage Møller" , (vores købmand i kælderen), jeg er ved at tabe tålmodigheden, og siger meget bestemt: "hvor kommer de fra"? Jesper er også ved at tabe tålmodigheden, tænk sig og have sådan en mistænkelig mor, der ikke vil tro på hvad man står og siger, så han sukker og siger med himmelvendte øjne: " dem har jeg købt oppe ved pengemanden". Så er det, at jeg ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, hans fantasi fejler i hvert tilfælde ikke noget.

Jeg kommer i tanke om, at Anne havde lagt 2,00 kr. inde i stuen, den fristelse var for stor for ham, ham som aldrig har penge, eller noget at have dem i. Jeg gav først op, og tænkte ved mig selv, nu skal han altså også have en pung med hans egen penge i.

Jesper 3 år. januar 1983

Han sagde: "ikke så ret godt"

                   "der er ikke så ret meget sne"

                   "børnetimen varede ikke så ret længe"

                   "det er kedeligt, det er ikke så ret sjovt"

                   "det er ikke så ret mørkt mor"                   osv.

 

Jannie 15 mdr. januar 1983

Jannie vil gerne kravle op, sofabordet og spisebordet ynder hun at bestige. Når hun er kommet op ved hun godt, at hun skal gå forsigtigt, hun tager bitte små skridt, museskridt, sykker i knæ og går som en vingeskudt krageunge, for at komme uden om lampen. Det siger jo sig selv, at når hun leverer en sådan optræden, bliver hun ikke hevet ned med det samme, og vi lader opdragelse være opdragelse. 

 

***

***

***

Jesper 3 år. januar 1983

Halvar her i byen er død, og vi sidder og snakker om at sende noget til begravelsen. Vi er lidt i tvivl om vi skal sende noget, Jesper har siddet stille og hørt på, og har fornemmet, at vi nok kunne trænge til  en hjælpende hånd, så han udbryder: "mor, vi kunne da sende en skovl". Når man tænker sig om, så kunne det nok være mere tiltænkt, end en venlig tanke.

Jannie 15,5 mdr. januar 1983

Niels har en lille pause, hvor det ikke presser så hårdt med arbejde, så jeg har fået lovning på en omlakering af min tallerkenrække.

Jeg mangler plads til porcelænet, så jeg stabler det i vindueskarmen, og går ud på værkstedet, for at se på afbrændingen af tallerkenrækken. Da min nysgerrighed er stillet, går jeg igen, men kommer ikke længere end til døråbningen. Der møder jeg synet af min datter Jannie i vindueskarmen, i færd med at smide kopper og tallerkner ud af vinduet et efter et, porcelænet lander i en bunke af skår. Jannie var tydeligvis utilfreds med at blive fjernet, det var lige så skægt at lege det muntre køkken.

Tabet  er opgjort til 4 krus, 2 kopper og 5 tallerkner.

Man skal jo se alt fra den positive side, ikke nok fik jeg ny hylde, men også ny porcelæn.

***

***

Jannie 1 1/2 år. maj 1983.

Jeg troede ikke nogle kunne blive værre end Jesper til at kravle op, men Jannie slår alle rekorder.

Hendes tremmeseng er ikke længere nok til at holde hende i seng, mor putter hende nok så pænt, Jannie vinker  energisk godnat, og et halvt minut efter står hun i stuen. Det sker 1 gang, 2 gange, 10 gange 20 gange, til sidst ved hun nok, at hun skal sove, for lige så snart hun ser mig, drejer hun om på hælene og styrter ned mod sengen, mens hun snusfornuftig siger: "dove", og peger i den rigtige retning. Når jeg så putter hende, muler hun rundt i puden, og siger tilfreds: "tejlig", hvorefter hele sceneriet gentager sig.

Jannie 1 1/2 år. maj 1983

Jannie er blevet dygtig, hver gang hun har lavet i bukserne, kommer hun og siger:"tisset", så kommer bleen af, og hun får ny på. En dag var hun særlig dygtig, for hun sagde det inden hun havde gjort i bukserne. Bukserne kom af, og potten kom frem i badeværelset, og imedens syntes jeg godt, jeg kunne gøre wc. Rent. Hun gik og kom for at prøve potten flere gange, indtil Annie (vores nabo) pludselig stod med hende på armen. Hun havde så set sit snit til en udflugt, hun var hoppet ud af soveværelsesvinduet.

Vi har nu oplevet, at hun har hoppet ud af vinduet flere gange. Så vi tænkte, da der en dag var optræk til udspring, at nu lægger vi os på lur bag en busk for at se, hvad der sker. først bliver der hentet en lille kurvestol, for at nå dørhåndtaget til soveværelset, så kommer døren op, og den er ikke lige mere end kommet op, før den bliver smækket i med hende på den anden side, der er ingen der skal forstyre hende. Så kravler hun op i vindueskarmen, lukker fluenettet op, og bakker lige så stille ud, hænger sig i armene, og kan så lige nå med tåspidserne, nu er hele verden hendes, og hun styrter af sted.

***