HISTORIER SIDE 3

April 1988 Jannie 6 år

Jeg har lige fået at vide af Kirsten omme i byen, at min datter ikke har været ordentlig, Kirsten havde bemærket at Jannie var gået i kælderen, hvorefter hun havde spurgt "hvad skal du her nede", nå jeg skulle bare have en vatpind, så går Iben i kælderen, og Kirsten spørger atter hvad skal du nu i kælderen, "nå jeg skal bare have en legoklods". Så er der noget der siger Kirsten, at et eller andet er galt, og ganske rigtigt. Hun har en kasse is i fryseren, og de har hver taget en og stukket dem ud af kældervinduet,hvorefter de var gået uden om huset og taget dem.

Den var helt fint regnet ud, de er nu ikke helt dumme.

***

Børnehaveklassen Jannie 6 år.

Jannie har høstet megen ros for denne tegning, da der baggrund, midtergrund og forgrund, altså et billede med dybde, det er meget fint af hendes alder. 

Jannie malet i 2021

Børnehaveklassen Jannie 6 år.

***

Efteråret 1987 Anne 12 år.

Anne havde besøg af sin ven Morten Behr (kæreste), og det finder Jesper og Jannie meget interessant, de sidder og hygger sig på Annes værelse, og især Jannie gør sig anstrengelser for at komme i kontakt med dem. Pludselig hører vi Anne råbe "så kan det altså være nok", det viser sig så ved nærmere eftersyn, at Jannie har taget sin mors trusseindlæg, og taget klisterstrimlen af, og hængt dem alle op på Annes dør, hvorpå hun havde råbt "det er politiet".

Man kan godt forstå, hun ikke var videre populær.

Da de havde været nede at få kaffe, og er på vej op af trappen, er Jannie lige i hælene på dem, hvorefter hun oplyser Morten, jeg ved da godt hvem du er kærester med, hvorefter han kommenterer det med et "nå", du er kærester med Anne, hvorefter hun farer fnisende ned af trappen. Jeg tror nok Anne ønskede hende ud på en øde ø.

***

Uddrag fra bogen juletraditioner.

Anne 4 år.  har fået lov til at lave sin egen nisseby i sit vindue på værelset, og hendes stolthed er tre WC`er som hun havde lavet at køkkenrulle rør, der blev stillet i nissebyen, børn tænker sommetider anderledes end voksne, selvfølgelig skulle nisserne også på WC.


Anne 5 år.

Anne og far tog til julegudstjeneste i Lyngby kirke, mens mor blev derhjemme og passede Jesper.

En fremmed herre sagde til far, du har vel nok en sød datter, der kan sidde pænt stille, hende kan du være stolt af, og det var han også

***

Anne ved udmærket godt, at man ikke tager til gymnastik på tom mave, men hun kunne nu godt have taget en rugbrød også.

***

23.03.1988 Jannie.


Hvem søren er dette gækkebrev fra, og så med stempel fra Grenaa, der bliver gættet meget indtil Jannie kommer hjem fra børnehaveklassen. Er der kommet et brev med posten i dag mor," og med et går det op for mig, hvem det er fra", ja det er der svarer jeg, " kan du gætte hvem gæggebrevet er fra","nej det kan jeg ikke", svarer jeg, juhu sagde Jannie jeg skal have et påskeæg.

Det var nemlig fra mig, vi har nemlig lavet det ude i skolen.

***

November 1987

Anne kommer hjem fra skole, og da hun kommer ind af døren, er det med et blændende smil, der viser en perlerække af hvide tænder. Jeg ser på hende og siger” hvad vil du her, dig kender jeg ikke, skal du ikke hjem til din far og mor efter skole” åh hold op mor, Anne har fået sin bøjle af tænderne efter 2 ½ år og de virker store og hvide, efter at vi har set på grå metal så længe. Det har været noget af en prøvelse, at gå med bøjle så længe, med huller gnavet ind i munden af bøjlen, + jævnligt spænding af bøjlen, som Anne siger” hvis jeg blev spurgt i dag om jeg ville have bøjle, havde jeg sagt nej” Men hun bliver helt sikkert den smukkeste konfirmand. Skal Jesper eller Jannie have bøjle på, vil jeg tænke mig om en gang eller to.

***

Julen 1987.                                                                                                                                                                             

Vi har pakkekalender, i dag har Jannie åbnet sin første pakke, det var en lille ring med rød sten, hun strålede over hele hovedet, og gik med stive fingre og strittende hånd, vi kunne se det var en kostelig gave, efter en tid kom hun hen til mig, og spurgte hvad det var for en fingerring (hun mente hvad stenen kaldes ) jeg svarede lidt nølende at den nok ikke var ægte, hvorefter Jannie ikke mindre stolt sagde, det er nok en plastikdiamant. Ringen havde kostet 3,95 kr.

***

29-10-87

Jeg sidder og kommer i tanke om, da jeg ventede Jannie, gik jeg i venteoverall med stor lomme på maven. Jesper var 2 år og vidste godt at der var et lille barn i maven, han var meget interesseret, han  løftede i lommen og kikkede ned i den, så troede han at han kunne se ind til det lille barn.

***

05.09.87 Anne 13 år.

Anne har fået arbejde, hun skal gøre skurvogn rent på en byggeplads 1 gang om ugen. Lønnen er 30,00 kr. for en time. Anne er vældig stolt, det bliver spændende at få sin første lønseddel i hånden. Det er nu mærkeligt at ens barn er blevet så gammel, at hun har arbejde.



***

10.09.87

Hvis der var nogen, der var gået forbi vores hus i aftes, ville de tro vi var blevet tosset, for vi gik nemlig på loftet, med hovedet ned af. Det foregik på følgende måde, far løftede Jesper så benene pegede op mod loftet, Jesper satte så fødderne på loftet, og gik sig så en tur, med far rundt om spisebordet, til alles morskab. Jannie skulle selvfølgelig også prøve. Anne var selvfølgelig blevet for gammel, men efter kort tids kredsen om fænomenet, blev vi snart klar over, at Anne lige så gerne ville prøve, men hun var bange for at hun var blevet for tung, da Anne havde fået en tur om spisebordet, sagde far "jeg kan da sagtens gå en tur med mor også" så var det mors tur til at spille kostbar, er du rigtig klog ", jeg vejer mere end en sæk cement" Sådan gik det til at Marie Pedersen gik på køkkenloftet, med hovedet ned af, til alles morskab alle skreg af grin, det skal tilføjes at far kun nåede en kvart omgang, så måtte mor sættes ned, med blodrød hoved, hun kunne ikke holde til mere, hun var blevet for gammel, det må man efterhånden erkende mange gange, man er jo ikke det man har været (32 år).

***

September 1977 Jannie i børnehave- klasse

Jannie kom hjem fra børnehave-klassen en dag og fortalte, ”mor jeg har været i skammekrogen”, ”hvad har du”, siger jeg forskrækket, hvad har du dog  lavet ? Jeg kunne ikke tie stille da læreren læste historie, ”men ved du hvad mor”, siger Jannie fnisende, ”jeg kunne jo sagtens høre historien, selv om jeg stod med ryggen til.

 

 

***

02.09.1987 Jannie 5 år.

Når nu snakken er om gummistøvler, må jeg hellere fortælle den om Jannie. Faster Rita lå for døden på hospitalet i Grenaa, det har ca. været i juni måned 1987, vi besøgte hende så ofte som vi kunne, og for at få flest mulige besøg, skiftedes far Niels og mor Marie til at køre. Denne dag var det Niels der skulle af sted, han skulle have Jannie og Anne med, Jannie ville gerne være fin, så hun havde taget kjole på. Da de skulle ud af bilen i Grenaa, så Niels nylig, at Jannie havde gummistøvler på, men som sagt, det er bedre at besøge i gummistøvler, end slet ikke at besøge.

En sygeplejerske så også beundrende på Jannie, og sagde "Jeg har aldrig set så fin en pige" "i kjole og så med gummistøvler til. Kjolen har helt sikkert virket dobbelt så fin, med gummistøvler til, som hvis hun havde fine sko på.

***

02.09.87 Jesper 8 år.

Jesper er meget musikalsk, derfor var vi blevet enige om, at han skulle spille på trommer. Nicolaj ville gerne med, for også at lære at spille.

Da dagen oprandt sendte jeg Jesper i bad, og da han stod færdig med gele kæmmet hår, og sin ny joggingdragt var han fin, Annie og Nicolaj kom, og så drog vi af sted, da vi stod ud af bilen i Grenaa, så jeg nylig at Jesper havde taget gummistøvler på, der var ikke andet at gøre end at smide støvlerne, og at møde i strømpesokker. Jeg havde nær aldrig fået støvlerne af, for det var Jannies han havde snuppet i farten, da støvlerne endelig røg, kom et par hvide (de havde i hvert tilfælde været hvide), sokker til syne, de kom også af, og så gik vi ellers til trommespil i bare tæer, læren bemærkede ikke noget, om han så det, ved jeg ikke, men det har helt sikkert været den første dreng, der har mødt til trommespil, i bare tæer.

Jeg kan ikke andet end holde af ham, når jeg ser ham stå der i bare tær, hvor er det egentlig også uvæsentlig, hvad man har på fødderne, bare man kan spille, nok så fine sko, får ikke det musikalske frem, og jeg sætter stor pris på, at mine børn tør være sig selv, og ikke konstant farer rundt, for at komme til at ligne alle andre.

Dette er kun en af  mange historier, Jesper er løbet af sted med v-udskæring i nakken mere end en gang, det er vigtigere at komme af sted, end slet ikke at komme af sted.


***

AFTENSKAFFEN

Her i huset er uladsiggørligt, at gå i seng uden aftenskaffe, prøver vi at snyde, er der straks ramaskrig, og hurra for det, vi elsker det alle, det er samlingspunkt for hele familien, et glas saft, kaffe, te og lidt kage, frugt, grød bare et eller andet.

For at holde sammen på familien, er det altid vigtigt, at have visse hyggelige samlingspunkter, som er daglig tilbagevendende, sørg så vidt muligt for at spise aftensmaden samlet osv. grine, pjatte, og spørge ind til hinanden, interesser jer fo hinanden, man kan sagtens lære det, det  er aldrig for sent.

***

Maj 1987.

Uanset hvor dårlig og usselt et menneske er, er der altid noget godt ved et hvert menneske, en lille ting er der altid, ros det, opmunter det, så vil den lille ting vokse sig stor, og kan mange gange overskygge alt det dårlige.

Glem aldrig der er altid noget godt, i et hvert menneske.

hold altid hånden over de svage, de behøver det.

***

Jesper April 1987.

Jeg hentede Jesper i skolen i dag, han kom løbende mig i møde, jeg kunne se på lang afstand, at der var sket noget særligt i dag, han hoppede ind i bilen, mens han sagde meget højt "Jeg gjorde det" "Jeg gjorde det" "jeg gjorde det" osv. med et glædestrålende, undrende ansigtsudtryk. Ja men hvad gjorde du da "spurgte jeg" , Jeg har været ved tandlæge og fået boret i en tand, og så forstod jeg så sandelig udmærket det hele.

Jesper har været ude for et par højst ubehagelige oplevelser hos tandlægen, og har længe lidt af tandlægeskræk.

***

Maj 1987.

Jannie sidder godt plantet i lænestolen foran fjernsynet, "far, hent lige noget saft, jeg er så tør inde i maven.

***

Jannie 5,5 år.  21-02-87

Hvis jeg ser en uhyggelig film. så skal jeg sidde oven på en voksen

***

Anne 20-02-87.  12,5 år.

Anne er ved at blive voksen. Da jeg kom op i soveværelset, lå hun med benene over kors i min nyredte senge. (hvilket måske ikke var så usædvanlig) men hun snakkede i telefon samtid, og den samtale hun førte, var total intetsigende, fnis, grin, og underlige pjatte lyde, uden nogen egentlig sammenhæng, hvilket havde stået på et kvarter, da jeg med fakter fik samtalen afbrudt, spurgte jeg hvad det var for en vigtig samtale, jo Christina og jeg var uvenner i skolen, og nu er vi blevet venner igen, kunne du så ikke vente med at blive venner med Christina, til i skulle i skole i morgen, nej da mor det er jo lørdag i morgen.

***

Anne 12 år 10.10.86.

Jeg har lige læst, at da Anne var 9 år, var hun uhyre dygtig til at rydde op for mor og far, over hele huset, på nær hendes værelse. Nu er det lige omvendt, hun kan ikke falde i søvn hvis det roder, og når hun rydder op, så alt det hun ikke skal bruge på værelset, bliver smidt lige uden for døren, bare hendes eget lille frimærke er blæst for skidt, så pyt med hvordan resten af huset ser ud.



***

Jannie 5 år feb.1987.

Jannie har været umulig hele dagen, far skulle have borgerforeningsmøde hjemme og mor skulle til springgymnastikmøde  i hallen, så Jesper og Jannie skulle passes ved Mona. Det eneste Jannie ventede på var, at komme op til Mona. Da det blev mørkt, susede hun op til Mona uden jeg vidste det, 2 timer før tiden. Da Mona lukkede op sagde hun "kommer du ikke lidt tidlig" hvorpå Jannie rask svarede "jo men min mor kan ikke styre mig mere"


***


Jesper 7 år 08.10.1986.

Ja så er Jesper også på vej til springholdet, i en ret ung alder. Han stråler som en sol, og er ikke til at skyde igennem, det er hans forældre  heller ikke.

Tillykke Jesper.

Brev fra Trustrupspringerne, idag Team Gym.

***

Jesper 1 klasse.

Når Jesper cykler i skole, vinker han flere gange til han er ude af syne, somme tider har han så travlt med at vinke, at han mister balancen på cyklen, denne cermoni har stået på, siden han startede i børnehaveklassen, men her til morgen, meddelte han at nu vinkede han altså ikke mere, gør det noget at jeg lader være, så vidste jeg godt hvad klokken var slået. Nu var han  ikke længere  mors lille dreng, nu har jeg 2 store børn, det samme skete med Anne, også magen til, det var som om, den sidste tid de vinkede, var det ikke for deres egen skyld, men for at gøre mor glad, det må jo være en af disse løsrivelses processer. Det giver nu et lille stik i hjertet, når de viser at de ikke har så meget brug for en mere, det er godt jeg har en lille pige endnu.

27.10.1989 4 klasse, han mente det vist ikke så alvorligt, han vinker endnu.





***

Jesper 7 år. 1986.

Jesper har det med, at kan lave morskab, når der er alvorlige situationer, som da han står ved bryggers døren, og vi sidder ved spisebordet. Der er en ting Jesper ikke må, far er vred, efter at have sagt nej 5 gange, og ligesom for at understrege alvoren i det, bankede far med sit tomme kop 2 gange i bordet, Jespers gavtyve fjæs kommer grinende frem bag skabet, og siger pænt "kom ind", og så er endnu en alvorlig stund vendt til morskab.


***

Anne 11 år. 1986.

Et brev som er skrevet af Anne ude ved farmor, som hun havde gemt et års tid, stor kærligheds erklæring.

***

Jannie 4 år 1986.

Jannie er blevet ældre, hun har en stærk vilje ( hun er jo den mindste ) Jannie bære ikke nag, hun kan blive total rasende og skælde en person ud, for at glemme det næsten med det samme. Hun har gåpå mod og er ikke bange for at prøve noget nyt, hun er meget tillidsfuld. Jannie er begyndt i børnehaven og når hun bliver hentet, er hun ikke lige medgørlig. Jannie bliver bedt om at sige pænt farvel, hvilket ikke passer hende og udbryder med den mest ynkelige stemme, jeg får altså så ondt i halsen af at sige pænt farvel.




***

17 august 1986

Anne har fødselsdag, vi er ved  at gøre klar til gæsterne og mangler en gryde. Jannie bliver sendt afsted,  for at hente en 8 liters gryde hus naboen, på vej ud af døren lyder det, 8 liter.......8 liter.......8 liter.......osv. til vi ikke kan se hende mere. Så ringer telefonen, det er naboen, hvad er det hun skal låne, Jannie siger lige så bestemt at hun skal låne 8 gryder, kan det da passe? 



***

August 1986

Jannie sidder og drikker sodavand, hun blinker med øjnene og siger "mor jeg får græd i øjnene når jeg drikker sodavand"


***

Maj 1986.

Far og mor er i haven, Anne bager bradepandekage og laver gnaskekugler, det smagte  fortrindeligt, selv  om det blev råbt ud af døren 100 gange, for at spørge.

Det er dejligt, at have sådan en stor pige i huset, hun er en stor arbejdslettelse, når det passer hende.

***

Anne 11 år maj 1986.

Anne er med til mange ting, med springholdet. Hun har lige været i Slagelse til D.M. drengene fik en anden plads, og pigerne fik en femte plads, 14 dage efter går turen Holland i fire dage, hele holdet er med, også holdets ældste Peter på 21 år, han går på arme ned af en bakke, så vil Anne også prøve, og da hun var ved at komme længere end Peter, skynder han sig hen og griber Anne i anklerne, og løfter hende langt tilbage igen, til morskab for de andre. Det havde været en god tur. Sidst i juni går turen til Færøerne.

Ja de oplever meget.

***

Anne juni 1986.

Nu Anne skal til Færøerne om få dage, man kan nu godt blive lidt underlig, ved tanken om, at hun skal være væk i 10 dage. Så kan man nu ikke lade være med, at tænke på, at når alle børnene rejse væk, bliver det tomt.

Så bliver man jo nødt til, at finde fordelene frem. F.eks tænk sig, at kunne have sit kosmetik i fred, sine smykker, at kunne sidde på kontor, uden hele huset er raseret.

Trods andre fordele, vil jeg nu ikke bytte, det er godt Anne kommer hjem om 10 dage.

                                                              Mor.

***

Jannie 4. år 1986.

Jannie kommer stolt ind til far, med en død fugl, far den skal vi gemme til i morgen, så skal vi koge den og spise den til middag (fuld alvor). Så må far til at forklare, at fuglen ikke kan spises, men hun kunne begrave den i stedet for.

Februar 1986.

Far er i Holland i fire dage, så vi har god tid til, at forberede modtagelsen. Anne bager  kagehjerte med "velkommen hjem far" fint dekoreret. Jesper laver melboller til suppen, og Jannie laver papirklip og tegning. Mor laver sur og sød sovs og suppe, og har pyntet køkkenet op med nye blomster, puder, kroge i loft og hylder. Så da far kom hjem, var vi lige så udasede som han var, det var dejligt, at få ham hjem igen.


***

***

Jesper 7 år.

Jesper er til gymnastikopvisning, mor har syet en fin gul trøje med nitter på, og har købt et par fine grønne adidas shorts.

Da gymnastikholdet marserede ind, er Jesper forrest iført sit fine gule og grønne tøj, men jeg ligger mærke til at de andre er klædt i blå og hvide farver. Forklaringen får jeg af Nicolai, da vi var til træning sidste gang, fik vi at vide, at vi skulle komme i blåt og hvidt tøj, og så begyndte Jesper at græde, da sammenhængen gik op for træneren, fik Jesper som den eneste på holdet lov til at komme i gul trøje med nitter  og grønne Adidas shorts, han var glad og synes  han var så fin.

***

Jesper 7 år 1986.

Jesper kommer hjem fra skole kl. 12.00 hver dag, en dag jeg skulle i byen, havde jeg forklaret ham, at jeg ikke kom hjem før kl. 14.00. kl. 14.00 ringede jeg hjem, for at sige, at jeg blev forsinket. Han var meget slukøret og ked af det, han synes det havde varet for længe. Jeg skynder mig hjem, og undskylder meget, han er tydeligt lettet over at jeg er hjemme, ikke mindre end 5 min efter, forsvinder han ud og leger med Nicolaj, jeg ser ham ikke resten af dagen. Mor skal bare være der, i er privilegeret, at i har en hjemme ved jer hele dagen.

***

Vinter/forår 1986.

Jesper har længe plaget om at få lov til, at sætte ild til den gamle forbrændingstynde ude i gården, og da det er vådt vejr, er der ingen fare for at der kan gå ild i andet. Forsynet med aviser og tændstikker, går han i krig med bålet. Efter lang tid kommer han ind med en lille pind der har en glød i enden, og hver gang han puster på den, lyser den op, ud med den pind, det kommer til at lugte af røg, du kan gå ud i bryggerset med det brænderi. Der går et stykke tid, jeg kommer ud i bryggerset, og der møder der mig et syn jeg sent vil glemme. Den lille røde trillebør står midt på gulvet, der ligger små pinde med ild i, og aviser er også brugt, det bevirker at når papiret er brændt, flyver der små sorte papirlapper rundt i luften, og for ikke at snakke om røglugten. Jesper er lige så forskrækket som jeg, jamen mor du sagde jo, at jeg skulle gå ud i bryggerset med det, og det gjorde jeg så også.

***

Jesper 7 år maj 1986.

Vi gik tur i skoven med hunden, Jesper vil ikke med hjem, men ville blive der ude og lege lidt. Tiden går (ca. 2 timer) og sengetiden nærmer sig, far cykler ud at lede efter ham, fra lang afstand, ser han Jesper komme slentrende på skovvejen, med blikket rettet mod trækronerne, undersøgende for at finde spændende ting, bukserne hænger helt nede om enden, tynget der ned af det der er i lommerne, store fyldte lommer, hvor grønne planter stikker ud til begge sider, han smiler glad og ligner en der ejer alverdens rigdom, ( det gør han faktisk, for den bedste rigdom der findes, er tilfredsheden med tilværelsen, uanset hvor små ting de end er og med roen i sindet). det er en fornøjelse at se ham tømme lommerne, og se den stolthed, han viser sine ting frem på, flere ukrudtsplanter med rod, (de skal plantes i min urtehave), sten i alle størrelser, en helt flad, en lille glat hvid og flere spidse flintesten, en ølkapsel, en stor flad jernboldt, og meget mere, utroligt hvad der kan være i to små børnelommer.

***

Jesper 1985.

Han er en rigtig dreng, der samler alverdens ting og sager, men forleden slog han alle rekorder. Han kom hjem fra børnehaveklassen, pustene og stønnene med skoletasken på ryggen, mor prøv at løfte tasken, siger han stolt, jeg går i knæ, hvad har du dog med hjem, sten siger han stolt, og ved nærmere eftersyn viser det sig. Tre store sten på størrelse med strudseæg, med jord og det hele, mellem bøger og madpakke.

Jannie 4,5 år.

Jannies ræv der har slugt en ulv.

***

Da Anne var ca. 3 år.

Vi havde en hund der hed Vapper, den strejfede sommetider omkring i byen, alle kendte den, den var ganske harmløs, men en dag kom den hjem med en høne i munden, mor anede ikke sine levende råd, jeg skældte og smælde, hunden slap hønen, og der lå den med benene lige i vejret, var den død, på knæ for at studere  den nøjere, den blinkede med øjnene, jeg kunne ikke slå den ihjel. Jeg gik forbi Annie og Jack, de kunne ihvertilfælde heller ikke. Så over til Hans mekaniker, der var ved at lave biler, vi marcherede tilbage, han så på hønen, tog den op, og satte den på benene, og så gik den. Jeg blev slemt flov.

***

***

Mor og far februar 1986.

Vi sidder ved søndags morgenbordet, jeg elsker at sidde i nattøj, uret og uvasket. Vi sidder og snakker, og har brug for nogle oplysninger, over oplysningen på tlf.. Jeg rejser mig og trykker 0033 og i det samme siger far drillende, gud hvor er du altså pæn i håret, jeg svarer hårdt og bestemt, "hold mund" for i det samme at opdage, at tlf. damen er i den anden ende af røret, jeg lægger li' så stille røret på, og så kan det ellers nok være, at der bliver grinet.

Anne som lille, ubestemt alder.

Vi har siddet og snakket om en der lige var død, Anne går og lejer ved siden af, og har åbenbart også hørt efter. For lige pludslig udbryder hun grav alvorligt, "hvem har skut ham".

***

***

Jannie den 30 oktober 1985.

Vi har et ualmindeligt fint vejr, solen skinner og himlen er klar. Er gået ud for at se til hønsene, da jeg kommer tilbage, sidder Jannie midt på græsplænen, på sin dyne og er i fuld gang med at tage tøjet af, kun iført bukser forkynder hun, mor jeg vil solbade, og så kan det være meget svært at forklare, at det kan man altså ikke i oktober, og da hun til sidst indser at det kan og må man altså ikke, så siger hun, "det er i orden mor, men så vil jeg altså bade i mit sobbebasin".

***

Jesper oktober 1985.

Vi er ved at rykke hele huset ned, Jesper deltager med stor iver, han vil frygtelig gerne hjælpe til. En aften hvor far kørte murbrokker, skulle Jesper selvfølgelig også hjælpe, han fandt en gammel trækvogn med snor i, og en gul spand til brokker oven på. Han fik besked på at finde alle de fine og rene mursten, som så skulle bruges igen, det gik fint indtil han fandt en fin sten i fars trillebøre, der i det samme smed en sten, der ramte Jespers finger, et vildt hyl lød, hold op med det skrigen siger faren, og løb så ind til mor. Da vi så fik kigget på fingeren, så kunne det nok ellers være, at turen gik til lægehuset, det yderste af fingeren var næsten slået af, så han måtte syes. Han sad pænt og gav ikke et kny, da han blev bedøvet, men da han skulle syes, gik det sjove af, bedøvelsen virkede ikke helt, så da det første sting var lagt, var det med at have gode overtalelses evner, men det var svært. Jesper kunne ikke se nogen som helst fornuft i at sy den finger på, det var da meget nemmere at smide den væk mente han. Efter en ny modeltraktors tid, var det sidste sting lagt, og vi tørrede alle sveden af panden, så gik det hjemad. På vejen hjem, kom mor i tanke om, at med armen i slynge, kunne Jesper da ikke cykle til skolen, og så kunne det ellers nok være, at Jesper lyste op, det var dejligt at skulle køres.

10 dage efter.

Jesper har fået en tid til kl. 12.00 i lægehuset, stingene skulle fjernes, da tiden er bestilt og røret er lagt på, lyder der et bump, og et vildt hyl. Jannie er faldt ned fra loftet, og der bliver pustet, en bule i nakken og blå mærker på ryggen. Og et kvarter efter ligger Jannie næsten og sover, øjnene er sløret, og hun virker uklar, og da hun pludselig siger, "mor hvor er du henne, jeg kan ikke se dig, jo nu kan jeg se dig igen", så ringer jeg igen, jeg kunne vel ikke komme til med det samme, nu har jeg 2 med.

Jeg får besked på, at tage hjem med Jannie, og holde hende under opsyn, hun har hjernerystelse. Jeg vækker hende hver time, og anden gang slår hun øjnene op og kigger alvorligt på mig og siger, " troede du at jeg var død", "nej jeg troede ikke du var død", nej vel mor, "det gør jeg kun når jeg bliver gammel ikke mor". Da vi når kaffetid, havde hun det meget bedre, hun var begyndt at lave kunster igen.

Jannie 3 år september 1985.

Far og Jannie kommer gående på gaden i Grenaa, pludselig synger Jannie. "Jeg skal på lokkum, a namme nam, hvor er papiret, a namme nam". To ældre damer ved busstoppestedet, kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

***

***

Jannie 3 år august 1985.

Jannie kommer løbende hjem, "far kom op og slå Pia" "hvorfor skal jeg det" siger far, "jo hun siger at jeg skal gå hjem, vi skal også ha' en hniv med til at stikke hende med", far kigger op og siger, "jamen så dør hun jo", så kommer det rask fra Jannie, "det gør heller ikke noget, for hun gider ikke at lege med mig", far sunder sig lidt, og prøver at undgå den helt store tragedie,  og foreslår "hvad med at nøjes med en afskåren finger" Jannie tænker så det knager, og efter en lille pause nikker hun  og siger OK.

Ps. jeg tror hun har set for meget fjernsyn, det må vi have gjort noget ved.

***

Juli 1985.

Under ferien var vi på besøg i Svendborg. Vi fandt ud af Cirkus Himmelblå skulle optræde i byen. Vi kørte ned på pladsen, for at tage det hele i øjensyne, og pludslig hørte vi  Kim Larsens grove røst i det fjerne, vi stod bomstille, og pludslig dukkede han op, og Jannie råbte højt, mor der kommer "kimme larse", da kunne han ikke lade være, at vende sig om, og give hende et ordentlig grin.

Kimme larse him self

Cirkus Himmelblå

Carlsberg Campingplads

***

Juli 1985.

Vi er taget på ferie, turen går til Fyn og Tåsinge i vores Campingvogn, vi glæder os og vi trænger til ferien. vi hjælper hinanden med alt, og far har således taget Jesper med op, for at putte ham i brusebad, far står og venter udenfor, og Jesper synger på fuld hals, Joggin ind the beats, alt forandres, folk smiler til hinanden, ja selv dem der går udenfor stikker smilende hovedet ind, det var dagens solglimt.


Juli 1985.

Anne havde fået lov til, at handle for sine lommepenge i byen. hun havde forsynet sig med diverse neglelak og guldglimmer, så vi gik alle rundt og var fint dekoreret, selv fars lillefinger havde guldglimmer på. Jo vi var fine.

Pludselig en formiddag under morgenmaden, kom lejerchefen ind i fortæltet med en telefonbesked, det hastede sagde han, vi blev højst ubehagelige til mode, indtil vi opdagede, det var fra John maler, (han skulle male mens vi var på ferie), Niels fik kontaktet ham, og kom hjem og fortalte os at alt var i orden, til mindste detalje, men det var da rart  nok at få at vide, hvor arbedet skulle udføres henne.


***

Juli 1985.

En dag havde jeg Jannie med inde og blive vasket, der var en lang række vaskerum, og ved siden af os, stod en mor med et hylende barn, der ikke ville vaskes, og der var alt mulig i vejen, til sidst udbrød moderen, "se den lille pige" og så pegede hun på Jannie, hun står pænt og bliver vasket, og hører efter hvad der bliver sagt. Jeg solede mig over rosen, på mit velopdragne barn, der opførte sig eksemplarisk, og tænkte for mig selv, hun skulle bare lige vide, hvordan hun kan være. Jeg tiede og tog imod rosen, man må tage den når den er der, det kan til tider være længe imellem.

***

Anne 10 år maj 1985.

Anne er på ferie hos bedstemor og bedstefar, telefonen ringer og Anne tager den, der bliver en kort pause hvor der bliver tænkt, og så kommer det, "det er hos bedstemor." hvad ellers.

Jesper 6 år maj. 1985.

Esben ringer til os, mens jeg går i haven, Jesper er inde og tage telefonen, han er nøje indprentet, hvad han skal sige, det komme lyn hurtigt uden tøven. "Lyngby Malerforretning det er Jesper". Klokken er ca. 14.00 og Espen spørger efter mor, og Jesper meddeler, "du kan prøve at ringe kl. 13,00, der er hun sikkert hjemmme. Dermed var den telefonsamtale slut, men en  besked kunne han da give.

***

***

Maj 1985.

Far og mor var til fest i Esbjerg hos Peter og Nina, under festen kom nogle af gæsterne med en særpræget gave, 3 små dunede gæslinger, som blev stillet midt på middagsbordet, hvor de spankulerede rundt. Hvem kunne stå for dem, det hele var ment i en spøg, for de vidste jo godt at Ninna og Peter ikke kunne have dem i lejligheden. Hvem ville så have dem, jeg ville gerne, men jeg undlod det, fordi jeg helt sikkert ikke kunne nænne at slagte dem til jul. Jeg havde dog fået så meget blod på tanden, så jeg spekulerede på høns, dem kunne jeg godt lade gå, uden at slagte dem. Og da vi besøget Esben og Dorthe fortalte de, at det var meningen, at Morten skulle have dværghøns, men havde ombestemt sig, og fået en kanin i stedet, Esbens far havde da lagt æg til udrugning, dem kunne vi så overtage, og derved blev det. Jeg glædede mig, men jeg var ikke den eneste, Jesper var helt elektrisk, så da far lavede hønsegård og hus, var han ivrig  medhjælper, og der udspandt sig blandt mange samtaler, denne "hvad er at prale far, det er når man er stolt af noget, og lægger lidt til, ved du så hvad far, så har jeg pralet, men jeg vil ikke sige hvad det er om, men det har noget med høns at gøre. 

***

Maj 1985.

I treårs alderen har man heldigvis ikke fået så mange hæmninger endnu, Jannie og jeg var i Grenaa, vi skulle handle, uden for forretningen var der en bil der kunne gynge, når man kom penge i, Jannie havde fået lov til at sidde i den, men uden at jeg puttede penge i den, så jeg imens kunne handle i forretningen. Jeg kunne for det meste holde øje med hende igennem forretningsvinduerne, da jeg kom ud, stod en ældre dame, og puttede en mønt i automaten. Er det deres datter, "ja det er det" svarede jeg. Ja da jeg kom gående, spurgte hun mig, "har du nogle penge og putte i", Jeg havde ingen mønter, så jeg måtte ind og veksle nogle penge, jeg kunne jo ikke stå for hendes ligefremhed. Så snakkede vi mens hun gyngede færdig.

Maj 1985. Jannie har en sjov talemåde.

Hvis der var en, der ikke helt gjorde, som hun ville have det, sagde hun, "det må han i gå vel ikke mor". Nej selvfølgelig må han ikke det.

***

***

Den 8. maj 1985.

Efter de mørke og lange vinterdage, er solen endelig kommet. Vi skriver den 8. maj og ungerne er ustyrlige, de farer ud og jeg ser dem ikke andet, end når de skal spise og sove. Anne nyder det, og hun hader når noget tvinger hende til, at måtte opholde sig inden døre, selv når hun skal til springgymnastik, "mor jeg gider altså ikke", "der er jo en dag i morgen", siger jeg, så skinder solen bare ikke, men til gymnastik kommer hun, vi trænger alle til solen, ens humør og energi stiger derefter.

***

Vinteren 1985.

Bedstefar kom med en godmodig men meget rammende historie, det er Jesper i en nøddeskal. Bedstefar, "ja Jesper er utrolig nem at have med at gøre, han keder sig aldrig, er altid i sving, er han færdig med det ene, fortsætter han med det andet, aldrig om han siger, hvad skal jeg lave, ellersidder og hænger". Til slut bemærker bedstefar "at det så ikke altid er lige godt det han har lavet, det er en helt anden sag.

Marts 1985.

Jannie bliver sommetider passet ovre hos bedstemor, og hun er som sagt et bestemt lille menneske, men bedstemor lader sig ikke altid bøje, og når de er kommet igang med at diskutere, holder Jannie troligt på sit, for til sidst at bøje af, og hendkastet sige O.K. så.

Februar 1985.

Jannie og Jesper bliver passet ovre ved bedstemor og bedstefar, når mor ind i mellem gør fars huse rent, det er slaraffenland. En dag havde de fået en spædekalv ud på gangen, så de kunne lege med den. Hvor mange børn, får sådanne oplevelser.


***

***

***

Marts 1985.   

Det sidste 1/2 år inden Jesper og Jannie skulle starte i børnehaveklasse kom de i børnehave, så de kunne blive afrettet lidt inden skole start, de havde jo levet som frie menesker, uden en masse kontrol.

Jesper går i børnehave, selvom det ikke er hans livret, mor og far vil selvfølgelig gerne have at vide, hvad de laver, det er noget af en vanskelig sag. Nogle af de almindelige svar  er "ikke noget" "ikke noget særligt" "vi har lavet så meget forskelligt" "det ved jeg ikke" "en trækker på skuldren" "hvorfor skal i altid vide det". En dag vi sad og fik aftenskaffe, ville far gerne have Jesper til at fortælle, "nå hvad har du så lavet i børnehaven idag", Jesper så meget tænksom ud, og sagde ganske alvorligt "ting og sager, lort og kager", for bag efter at lyse op i et stort grin.

***

Jannie til aftensmad, januar 1985.

Vi skal have aftensmad, og jeg begynder at mose Jannies kartofler, der lyder et vildt indianerhyl, mor jeg vil ikke have krøllet mine kartofler. Mor fik de krøllede kartofler, Jannie fik nogle nye der var fine og glatte.

Januar 1985.

Jannie er åbenbart ikke lydig, for mor siger "du er en rigtig lille møgunge" så kigger far på Jannie og siger, "hvad var det så du var" Jannie kigger på far, og svarer promte, " jeg er mors truttefis". færdig med det.

***