Min mors erendringer side 1

***

Denne lange historie som min mor har skrevet slutter nu, hun nåede desværre ikke længere end til 1945, men vi er taknemmelige for det indblik vi fik i den del af hendes liv...

side 34.

Den 4 maj 1945 om aftenen kom frihedsbudskabet, og satte landet på den anden ende, det var en fredag og om søndagen var der festgudstjeneste i Ørum kirke, vi var med til at synge, iklædt hvide kjoler med røde bælter.

Maj 1945 var der 267.000 tyske soldater i Danmark, hvoraf 85.000 var såret efter kamp i Pommern og Øst preussen.

Alene i København var der 50.000 sårede på nødlaseretter. i Jylland den 4 maj var der fra Nørre Sundby 12.000 på march mod syd, allerede den 2 maj var 4.000 mand fra Hobro på vej over Mariager fjord. I Slesvig var 9.000 på vej, og det var virkelig på fodtur, de stakler måtte gå hele vejen hjem til et smadret Tyskland. Den tungeste del, en panserdivision på 20.000 med tanks og mange tusinde køretøjer fra Silkeborg. Fra Henne strand 9.000, fra Sjælland 57.000, i selve København 8.000 og de resterende 29.000 var spredt over Sjælland og Fyn, og endelig 19.000 i flåden. 37.000 underjordiske hær, hvoraf kun 2.300havde militær uddannelse. Så det må have lettet da de rejste af. Mor skriver at der stadig var 200.000 Tyske flygtninge. ?

Mor havde en Københavnerpige på ferie, dengang udsendt fra Københavns skoler. Hun hed Gylna, hendes søster var på Møllegården. Da Gylna blev gift med Kaj, blev hun ved med at besøge far og mor

her over Gylna Kaj og Inger med hunden Sjang

Her over Gylna og Ellen

Efter krigen fik far og mor feriebørn fra forskellige lande Holland,Sydslesvig, Frankrig og Italien, den Italienske dreng var ustyrlig, så der holdt de.

Senere kom der et søskendepar fra et dårligt hjem, pigen hjalp til i huset og drengen gik i skole.

***

side 33.

Marts 1940 blev jeg konfirmeret i Lundum kirke og fest der hjemme, hvor soveværelset var ryddet og familien fra Djursland var med, og om mor´s forældre var med, husker jeg ikke. Der var fine gaver, et sølvsæt bestående af spejl og børste, smykkeskrin, ur, sølvfingerbøl af en veninde.

Her over mig Signe

Her over gruppe konfirmations billede

Der var andendagsgilde med byens folk og med præsten, som det dengang var skik.

Den 9 april var jeg ved at hjælpe far med at bejdse korn og blande kunstgødning i laden, skolen var jo lukket 1 april. Pludselig lød en voldsom, motorlarm vi for ud, og så store transportmaskiner komme flyvende med et lille svæveplan efter sig, vi var ikke vant til at se fly. Vi boede dengang på en høj bakke, maskinerne fløj meget lavt og strøg ned i lavningen, vi forstod ingen ting, før en nabo ringede og til vores skræk fortalte at Danmark var besat.

Ude på landet mærkede man i de første år, ikke så meget til de Tyske soldater, men der kom straks rationering på fødevarer mel, gryn, sukker, smør, kaffe, snart var der ikke mere ægte kaffe. Der var nogen der hamstrede, folk fandt på mange mærkelige ting til erstatning. Nogle ristede rug, og man kunne også købe forskellige erstatninger, før krigen brugte de fleste halv kaffe og halv richs i kaffedåsen og rystede godt, sådan var det med mange ting, som margarine erstatning, da der var fedtstof mangel. Mangel på tøj, så der kom gang i omsyningen, så længe der var noget at sy af, så kom der erstatning, men det var heller ikke godt. så var det mormor  kom igang med at spinde garn af fåreuld, varm men ikke slidstærk. Der var også rationering på benzin, alle private biler blev klodset op.

Far havde fået bil, vist nok i 1939 så det var en kort fornøjelse. Kørekort var ikke så vanskelig at få, han kørte lidt rundt på en græsmark hjemme og tog så til Horsens og fik nogle timer hos en kørelærer og var til prøve samme dag, han fik så kørekortet og tog så til fotograf, det kunne ses på billedet.

Da de flyttede til Djursland, fik de lov til at få køretilladelse. Jeg havde plads i Lundum om vinteren og tog selvfølgelig hjem til kni om julen, i toget var de tyske soldater meget høflige efter ordre.

Da vi lige havde fået bilen, skulle vi for første gang i biografen, vi så snehvide. Da vi skulle hjem, gik det ikke så godt vi punkterede, og måtte hjem med Falck.

Mor havde henkogt meget og lavet marmelade, hun lavede knapost, en slags kærnemælksost med kommen, som vi samlede på diget.

Under krigen kom en Tysk officer, fra bakken kunne han se en stor bygning, den ville han have som deres base, uvidende at det var Horsens Tugthus.

Ejnar og Marie med Signe,Ellen og Inger, da Ejnar fik kørekort og bil i Lundum

***

side 32.

Mor og far kom også sammen med egnens folk, en gårdejer, der havde gård på den anden side af dalen, hvis børn var på vores alder, dem legede vi tit med, ind til gårdejeren og  far kom på tværs af hinanden, pga. Knud Bach L.S. Landbrugernes sammenslutning, med stærk holdning til nazismen, det ville far ikke være med til, så var det slut.


side 31.

Høsten var en travl tid, først blev der høstet med selvbinder, med 3 heste for. Når der var høstet færdig, var det opskær som det hed, hvor mor serverede æbleskiver og chokolade.

Senere var der høstfest i forsamlingshuset vi var gerne med, folk havde selv brød med, og så blev der serveret kaffe i skolestuen.

I august måned 1938, svømmede Jenny Kammersgård fra Sjællands Odde til Djursland, tiljublet af nationen, hun fik telegram fra Hitler.


***

***

side 30.

Julen begyndte i god tid med at vi fik kassen med julestads frem, der blev købt glans og silkepapir, så kunne vi komme i gang med at lave julestads. Mor lavede de fineste roser af silkepapir. Vi fik en tube lim købt i brugsen, ellers var det med melklister når vi skulle lime noget. Vi lavede hjertekurve og kræmmerhuse, der blev også brugt fehår.

Julen blev der gjort meget ud af, der blev slagtet gris, det var et større arbejde, alt på grisen blev brugt. Blodet blev lavet til blodbudding, mor brugte ikke at lave det i pølser. En del blev hakket til medisterpølse, hvor tarmene blev renset til det brug. Noget fars blev gemt i en krukke, med fedt smeltet hen over, så det kunne holde sig længe, men det havde nu en egen smag. Flæsket blev saltet i et stort kar også noget af kødet, så det var herligt med fersk kød. Det blev brugt at henkoge noget af kødet f.eks frikadeller ribben og leverpostej, men det var nu ikke så interessant, det var dejligt da fryseren kom til. Efter slagtning blev den store skinke røget og hængt op på loftet.   Når julen nærmede sig, var vi med mor i Horsens til juleudstilling, et sted var der en mekanisk nisse, den bankede på ruden og mange andre spændende ting.

Så skulle der gøres rent over hele huset, gulvene skulle ferniseres og hængelampen bronzeres. I den pæne stue var der en fin hængelampe af messing, den blev pudset. Så skulle sofaen ud og bankes og børstes. I julen var vi gerne i kirke, både juleaften og juledagene.

Der blev også bagt en masse småkager og pebernødder, brune og hvide lagkagebunde. En stor skinke blev pakket ind og hængt ud i et stort træ, så den kunne holde sig til fars fødselsdag, den 16 januar, der kom fars brødre og forældre på besøg.

4 juledag var der  juletræ i forsamlingshuset, vi fik godter delt ud af en julemand.

I skolen var der juleafslutning hos lærerinden, der var tæpper for vinduerne, og et lys i alle blækhusene og slik kastet ud oppe fra kateteret, så var der med at få fat i noget, bag efter blev det fordelt ligeligt.

Så skulle juletræet hentes og Ellen og jeg fik hver en gren, som blev sat i en halv kolderoe, pyntet med julepapir, det var vores juletræ.

Julebadet foregik i bryggerset, der blev varmet vand i gruekedlen og hældt i et zinkbadekar.

Mor pyntede juletræet, men det var far der tændte det, med en masse stjernekastere. Julemenuen var ribbenssteg med æbler og svesker, til dessert fik vi kold risengrød, tilsmagt med fløde, kardemomme, mandler og saftsovs.

Ellen og jeg fik altid ens gaver, da vi blev ældre og selv kunne læse, fik vi bøger. Ingemanns romaner, H.C.Andersen, bøger om nordisk mytologi. I skolen kunne vi bestille julebøger.

I julen måtte vi blive oppe så længe vi ville.


***

side 29.

Far lavede forskellige legeredskaber f.eks en karusel, en vippe, gynger, og en vinter lavede han en kælk vi alle kunne være på, også ham og mor, der var fart på ned af bakkerne.

Når kvierne skulle i engen, skulle vi med og drive på, vi syntes ikke det var sjovt, der var et par kilometer.

Der var en dejlig eng synes vi, der var engblommer og liljekonvaller. Der skulle jævnligt ses efter kvierne i engen, somme tider drog hele familien afsted om søndagen.

Om sommeren skulle køerne ned og vandes, da der ikke var vand nok i brønden, køerne var koblet sammen to eller tre.

Inger ville gerne med, så gik hun og holdt den bagerste ko i halen, da jeg så kom hjem, opdagede jeg at Inger stod oppe i marken, ved det bagerste kobbel og stadig holdt fast i halen.

Om efteråret var der masser af nødder i hegnet, så var vi med mor ude og plukke, hun plukkede også mark champignon.

***

side 28.

Mor havde høns, far byggede hønsehus i laden. Der blev hentet kyllinger, en gang var Ellen og jeg med far i Hylke, for at hente daggamle kyllinger, de var i papkasser, der blev stablet på begagebæren. Mor fik hurtigt gang i ægge produktionen. Æggene blev hentet af æggemanden  pr. hestevogn, de skulle være rene og stemplet. En gang der stod en kurv fuld af æg, var lillebror Jens på spil, han slog æggene i stykker ned i kurven, så måtte vi i gang med at gøre dem rene. Ægge produktionen gik fint, så der blev købt rugemaskine, der blev opvarmet med petroleumsovn. Når kyllingerne var udruget, kom de i en såkaldt kyllingemor, også opvarmet med petroleum.

Alle de æg gav dejlig mange lommepenge til mor. Hun tog en gang imellem toget til Horsens, for at købe stof, da hun syede til os og sig selv. Vi havde ca. 10 kilometer til Horsens. Stationen blev passet af parret Sørensen, der var også posthus og Sørensen var også banearbejder. Fruen kunne følge med i egnens liv, sommetider kom hun til at snakke over sig, når hun kiggede i papkasserne, fra postordre Buldog, når folk fik pakker.

***

side 27.

MurerJens lavede også træsko, han havde to kvinder i huset foruden konen, var der svigermor, så det var ingen dans på roser.

Der var også gartner, brugs og en lille købmand med to ældre menesker, uden børn, der kom vi ind og så på glansbilleder, og de havde også is. Da vi blev kobbevacineret fik vi vores livs største is.

I brugsen var der en ældre uddeler, brugs Jens og hans kone brugs Ane. Vi var som regel inde og høre, om mor havde ringet, at vi skulle have varer med hjem, ellers fik vi varer med mælkevognen, mælken blev hver dag kørt op til byen og hentet der. Køretøjet var en gik med en hest for.

Lavede vi for meget larm, når uddeleren sov til middag, dunkede han i gulvet med en stok, de sov over butikken, alle varer var i løsvægt.

***

side 26.

Da vi blev større og var på ferie, hos Djurslands kusinerne Ellen og Ingrid, rejste vi somme tider med farmor, det var spændende, hun var god til at fortælle. Det var jo en lang rejse, med flere skift, når vi skulle til Djursland, eller hjem. Vi havde proviant med i form af stikkelsbær og ærter.

Når vi var på besøg hos kusinerne på vores alder, på Fannerup mark og skulle i seng og bede aftenbøn,var kusinerne de hurtigste, det var i rekordfart.

***

Krestine Jenssine og Søren Dam Mors

side 25.

Hvert år var vi på besøg hos mors forældre på Mors, der blev lejet bil og vi startede tidligt om morgenen, vejene var jo ikke i nutidens standart, så det tog sin tid. Vi var nylig fremme ud på aftenen, vognmanden fik en lur, midt på dagen. Der var ikke asfalt på vejene alle steder. Når vi nåede frem, fik vi altid Rombudding til dessert.

Da vi blev lidt ældre, blev Ellen og jeg i en uge, så kørte naboen Kræn Frandsen til Lundum, Kræns kone Maren og bedstefar og bedstemor. Der var mange spændende ting hos bedstemor, der var en høne med kyllinger, der boede i en trætønde, hønen var tøjret i det ene ben. Bedstefar havde 2 køer, men det var før vi kan huske. Så var der en spændende brønd, hvor vandet blev hejst op i en spand, ved at dreje i et håndtag.

Bedstefar hentede mælk hos Kræn Frandsen, der var vi med. Kræn Frandsen havde været i USA, men kom hjem og købte hans gård.

Der var møller på næsten alle gårde på Mors, vestenvinden var skarp, så de blev brugt til at trække kværn og tærskeværk, bedstefar var imod at have juletræ, så mor og lillebroder Niels lavede julepynt af avispapir.

Når vi skulle hjem kørte Kræn med os. Vi havde en lille kuffert, som vi fik småkager i af bedstemor. Maren havde altid en flot buket valmuer og spiræa med til mor. Maren gav os tit små gaver.

Bedstemor og Bedstefar flyttede til Lundum først i 30erne, jeg husker ikke årstallet, de boede i en stue, hvor der var to senge, et bord, to stole, et skab, som jeg har i dag (skabet eksistere ikke mere) og en kakkelovn. Bedstemor hjalp hvor hun kunne, med opvask, plukke bær, strikke strømper og uld klokker til os ( uldklokker er en underkjole). Til jul hjalp hun med at bage, især pebernødder, Ellen og jeg formede dem og bedstemor passede ovnen.

Der var også radio så bedstemor kunne høre morgenandagten, vi skulle finde salme nummerne til hende. Senere fik bedstemor en rok, så hun kunne spinde garn til at strikke med. Bedstemor samlede også æg ind, hun klarede det bedre end Inger, kokken fløj på hende, bedstemor havde lange skørter, så kokken kunne ikke gøre hende noget.

Bedstemor var meget flittig til at strikke og hækle, hun lavede store sengetæpper, et blev sendt til USA over til Niels.


Mundheld = Goddag og Gud hjælpe dig.

Bedstefar Jens Dam med Ellen og Signe

***

Bedsteforæld. fra Mors Jens og Krestine m. Jens, Ellen, Signe og Inger

Besteforældre fra Mors Jens og Krestine med Ellen, Inger, Signe

Bedstemor Kerstine med Inger og Jens

Familien fra Amerika, på billedet Niels og Ethel Dam.

***

side 24

Julekort fra Amerika.

Min mors bror Niels fra USA

Julekort fra Niels og Edel Dam 1951 USA

Niels Dams familie 1951

Vi fik også sendt gaver fra USA, mors broder Niels var rejst til USA og havde familie der ovre. Vi fik bl.a. en rejsegrammefon, og påklædningsdukker, som var anderledes end dem vi havde her i landet.

Anne Mortensen, mors veninde fra Mors, der var ugift, kom med en billedbog med lyd, når man trykkede på siderne, og en oppustelig badebold, når vi fik gaver var de næsten altid ens.

Da vi ikke var ret store, var vi sendt i byen af mor, en i hestevogn der kørte forbi, havde set at jeg stillede mig foran Ellen, med udspredte arme, for at beskytte hende, som en anden hønemor. Da jeg blev ældre  forandrede det sig vist, da var jeg slem til at kyse Ellen.


***

side 23.

Vi havde ofte besøg især om sommeren, af mor og fars Højskolekamerater og andre. Der var også hver sommer besøg af fars forældre og brødre.

Valdemar fars yngste broder, der var ungkarl, kom på motorcykel, med kasketten bagvendt på og motorbriller. Han blev senere gift med Helga, jeg husker vi var med til brylluppet, hele familien overnattede hus Helgas forældre. Det eneste jeg husker fra brylluppet var, at brudeparret kom op af kirkegulvet i en vældig fart.

Det var skønt når vi besøgte dem i det gamle stuehus, og faster Helgas herlige agurkesalat. På besøg var også mors veninder fra Mors Marie Have og Anne Mortensen og kusiner. Der var 2 søstre fra Galtrupgård, der blev gift med to brødre Møller (Mitte og Kristine) og en kusine Marie blev også gift.

Der var også forskellige venner og familie fra Djursland. Fars fætter  Aksel og Ellen Kristiansen, en søster til faster Helga, der havde plads i Horsens kom på søndagsbesøg sammen med Finn og Ejnar Sikker.

Christian Urup, fars højskolekammerat, havde en ejendom lige neden for Ejer Baunehøj, der var vi af og til på besøg, og de på genbesøg. Turen var på hestevogn, en fjedervogn med en agestol til kusken, og en kasse bag ved, hvor Ellen og jeg sad. På hjemvejen om  aftenen, lå vi bag i, i et godt lag halm, pakket ind i tæpper, det rumlede så sjovt, idet vognen var med jernhjul, og der var grusvej, det meste af vejen.

Vi var også med til Vestjylland til noget der hed Kloster, vist nok med tog, det var også en højskoleven. Far havde også en højskoleven på Djursland..

Der var også besøg af Christian Hansen Lundum Hede med familie, med en datter jeg gik i skole med, så vi lejede. Christian Hansen og Tømrer Jacob var socialdemokrater, så far og dem havde nogle drabelige diskussioner politisk.


***

side 22.

Mor syede også kludesko, som de blev kaldt, med hæklet overdel, garn blev købt i brugsen, sålerne var af Olmerdugsdyner, ferniseret så de var slidstærke, vi skulle jo have skiftesko i skolen, vi havde en temmelig striks lærerinde Frk. Mathisen. Madpakkerne skulle ligge i gangen, på en lille hylde med træsko under. Naboens danske hund fandt ud af at lukke døren op, det var ikke godt for madpakkerne.



***

side 21.

Vi fik engang dukker til jul, dem fik farmor med hjem og syede fint tøj til dem, kjoler og undertøj. dukkerne var med stof krop, der var fyldt med savsmuld, hentet hos Anton på møllen, hoved, arme og ben var lavet af celluloid, Ellens var sorthåret, min var lyshåret.

En gang fik vi 3 piger en lille kommode med 3 skuffer, en til hver, Inger ville stå op i den nederste skuffe, det var hendes, og hele herligheden væltede "hyl", Ellen og jeg lærte Inger at stave, så ville hun imponre farmor, "lort smør" farmor der ellers var en stilelig dame, lo så tårerne trillede, Inger forfulgte sin succes.

Farmor døde i 1932, og vi var med til begravelsen, vi fik syet mørkeblå kjoler med hvid krave, som Ane Ludvig oppe i byen syede. Mor syede som regel selv vores tøj, men en gang imellem fik vi tøj fra Buldog, et forsendelses tøjhus, konen der passede stationen, kunne ikke altid nære sig, så hun kiggede i pakkerne. vi fik som regel ens kjoler, til fødselsdagene, som mor syede selv.

Det var spændende når der kom katalog fra Buldog, engang måtte vi vælge en ting hver fra kataloget, jeg fik en lille symaskine, og Ellen fik vist en dukke.

***

side 20.

Fars forældre boede i Ginnerup ved Grenaa, jeg kan lige huske farfar, han døde i 1932. Han og farmor kom på besøg engang i mellem, det var med tog, der var en station i Lundom, det var en lille privatbane, kaldet Bryrup-Jens, der gik fra Horsens til Bryrup.

Farfar var gavmild, så han, eller manglede der en ting, gik han i Brugsen og købte den f.eks. en tepotte eller æbelskivepande, og et af de første år, mor var gift, kom de kørende fra Djursland i hestevogn, overnattede hos nogle bekendte undervejs, og forærede mor og far hele køretøjet og hest, det var nok næsten som en bil i dag.

Farfar var i sine unge dage uldhandler, men da de blev gift og købte ejendom, gik han over til at køre slagtervogn, de slagtede selv, og farmor var en stor hjælp med slagtningen. Farmor var meget dygtig, hun havde været i københavn i et stort tøjhus, og lærte fint skrædderi, og var efter tidens mode, med korset og smal talje, hun syede tøj til os, frakker der senere blev lavet større med plyskanter.

Til venstre min far Ejnars far og mor Jens og Laura Hougaard med Svend, Osvald og Ejnar.

Til Højre Jens og Laura Hougård med alle deres børn,

øverst fra venstre Svend, Osvald, Ejnar og Valdemar.

Farbror Svend og kone med de 2 første børn

Farbror Svend og hans kones 6 børn

farbror Valdemar og Helga

Farbror Osvald og Grethe

Farbror Osvald og Grethe med Marie, adoptiv søn Poul mangler

***

side 19.

Far var medlem af sognerådet i Lundum, Hansted kommune, de arbejdsløse skulle slå kryds hos far, som det blev kaldt, om det var fordi der var så langt op over bakken ved jeg ikke.

Han var også  formand i brugsen, så da der kom ny uddeler, måtte de præsenteres for far. Mor var i skolekomisionen.

En gang var vi med  tømrer Jacob og hans kone Else på tur til Lillebælt, for at se brobyggeriet, og vi sejlede en tur over Lillebælt. På hjemvejen blev det regnvejr, vi blev lidt våde, da det kneb med at få kalechen slået op.

Jacob lavede bobspil, som blev meget benyttet, når der var gæster.


***

side 18.

Da vi blev lidt større, var der danseskole, med lille danselære Jensen fra Skanderborg. Der var også håndbold på Frodes mark, med posten som træner. Banen var ikke den optimale, den var temmelig skrå, og inden vi begyndte, måtte vi have koklatterne fjernet.

Til fastelavn var vi udklædte, sang og fik boller, Jens var engang klædt ud som pige, med røde kinder, malet med frugtfarve, det var ikke let at få af, masker kunne fåes  i Brugsen, for nogle få ører. Far måtte i seng, så vi kunne rise ham op.

Valborg aften 30. april, var der skik at vi kom til blus, på toppen af bakken, så fik vi galopkringle og sommervand, som vi kaldte det.

Det var årets første ----?--- der bestod af sukkervand med frugtfarve og essens.


***

side 17.

Slik var sjældent, men mor havde mange høns, så der var sommetider knækæg, så kunne der vanke røreæg som vi kaldte det, en æggeblomme med 3 teske sukker, så var det med at få tag på teskeen og røre længe.

Far havde mange bier, når tavlerne skulle slynges fri for honning, var der et vokslag der skulle skæres fri, før honningen kunne slynges af. Voksen brugte vi som tyggegummi, og en honningmad var der altid til, om det var derfor, at vi fik huller i tænderne, eller vi ikke var flittige nok med tandbørsten ved jeg ikke, men vi måtte til tandlæge i Østbirk. Det var lægens bror, der kom en gang imellem, han betjente sig af et bor, drevet med en fodpedal, vi syntes ikke det var særlig sjovt.

***

Bivoks tavle

side 16.

En gang i 30erne kom der en familie Marchal til en gård i Lundom. Faderen var forhåndværende Militærmand og apotekersøn, de havde flotte våben til pynt i stuen, men han var ikke den fødte landmand.

Han fik gang i forskellige ting bl.a. diletant. Far var med, det var spændende når der var læseprøve hos os, de spillede et stykke der hed "når bønder elsker", far skulle spille på et blæseinstrument, men da han ikke havde en tone i livet, skulle han trække ud i kulisen, medens en anden spillede. Men en aften satte musikeren igang inden han var ude, stor munterhed.

Marchal fandt også på at lave svømmebassin, neden for dammen, der var et stort frivillig gravearbejde, men det´blev ikke brugt ret længe.

Da far og mor var rejst til Djursland i 1942, fik jeg plads i huset hos Chr. Bech, da kom jeg sommetider på besøg hos Marchals om søndagen.

Familien Marchal

Aktørene til diletant, Ejnar bagerst i midten

***

Side 15.

En gang skulle mor passe hus, for Jørgen Bjerre oppe i byen, hans kone var i Horsens og passe datteren der lå i barselsseng, hun var også kommet i ulykke.

Det var spændende at besøge mor, på hjemvejen fra skole, der var mange fine legeting, bl.a. et fint dukke kaffestil, som vi fik med ud til havebordet. Mor fik en fin nikkelkaffekande for hjælpen, jeg har den endnu.

***

Side 14.

Elværket leverede strøm til hele byen, hvor der var flere store gårde. Peter Sallerup og Tyra boede oven på værket, så der var meget larm, så de talte højt, også når de var andre steder. Når de kom på aftenbesøg, kunne de finde på at synge, og det var højt, se nu danser bedstefar, Chie Mari og en sjov vise som Peter sang solo, desværre blev den ikke gemt. Hunden spids kunne sidde smukt, med en sukkerknald på snuden, indtil Peter gav ordre til at snuppe sukkeret.

Tyra og Peter havde en søn, lidt ældre end os, ham beundrede vi meget, han kunne kaste en sten 3 km. op i luften, pralede han med. senere fik de en pige i pleje, det var Tyras søsters, hun var kommet i ulykke som det hed

På et senere tidspunkt, fik vi en hundehvalp af dem, om natten var den i et rum, ved siden af en so med grise, soen fik fat i hvalpen, og om morgenen var den død, hvilken sorg. Senere fik vi en hyrdehund, vi solgte hvalpe fra.

***

Side 13.

Rasmus Jørgensen på Møllegården, var sikkert en meget dygtig mand, foruden gården på 150 tønderland, var der stor besætning. Der var mergelgrav med tipvognsspor op til vejen, der var flere arbejdere og teglværk med ret stor produktion, vist nok en million teglsten og drænrør om året.

I 1932 blev der solgt for 27.000,00 kr. mergel, det var meget dengang. Ellen og jeg fik sommetider en tur i tipvognene.

På teglværket var der en ældre mand, der var fyrbøder Seligmand, ham besøgte vi også, det var sjovt at gå oven på de store ovne, sommetider åbnede han ned til ilden i ovnen.Seligmand boede sammen med sin datter Gudrun oppe i byen, der fik vi sat krøller på dukkerne. Når stenene var brændt blev de kørt ud med trillebør, der fik vi også en tur.

På toppen af bakken, var der en lille grusgrav, hvor far solgte grus, der gik en mand og gravede og harpede grus i bunker, som en vognmand kom og hentede. Sommetider snakkede Ellen og jeg med manden, der fik vi også en tur i trillebøren, og når kaffetoget kom kl. 15.00, var det kaffetid, vi havde madpakker med og holdt manden ved selskab.

Ellen og jeg Signe

***

Side 12.

Mor kunne mange sange og viser bl.a. en svensk konstabel fra Sverige, oh Dagmar, på Samsø var en pige og mange flere.

Far fortalte historier når han malkede køer, vi stod bag ved ham op ad koen, ved siden af. Om aftenen læste han historier, børnene i nyskoven, Robinson Kruse og mange flere, et kapitel inden vi skulle i seng, sommetider 2 når det blev for spændende.

Når vi blev større, fik vi bøger til jul. Han læste også meget selv, de havde noget de kaldte en læsekreds, de var nogle stykker, der hver købte en bog, så gik den på omgang.

Side 11.

Mor var bange for tuberkulose, jeg var hos lægen engang, så jeg skulle have målt temperaturen, hver dag i en uge, men der var intet i vejen. Vi skulle have uldne undertrøjer på, og vi skulle have levertran UHA. Bedstemor fra Mors var også bange for tuberkulose, hendes første mand Jens Gammelgaard og 5 børn døde, mor kunne huske at hendes søster Matine døde som fjortenårig. De 2 drenge der ikke døde hed Kristian og Jens Gammelgård. Kristian rejste til USA i 1911 og Jens i 1912.

Bedstemor fik en ny mand der hed Søren Dam og de fik 2 børn Niels og min mor Marie. Niels rejste også til USA, så der var bare Marie tilbage.

***

Søren og  Krestine Jenssine Dam i hendes andet ægteskab.

Her  fra venstre Ellen, Inger og mig Signe

Far med fra venstre Ellen, Inger, Jens og mig Signe

Far Ejnar i arbejde, Jens og Inger hjælper

I 1934 kom lille Inger til, hun var noget pjevset, var syg og lå med feber, der var læge til

hende. Da hun var ved at komme sig, måtte hun få lige hvad hun ønskede sig, hun ville have revne gulerødder, Ellen og jeg synes det var et hestearbejde at rive alle de gulerødder. Hun elskede smør, så når jeg skulle made hende med kartoffelmos, holdt jeg en smørklat hen til munden så hun gabte, så ind med kartoflerne. I 1938 kom så endelig drengen, efternøleren Jens Hougaard, som 2 af hans fætre, samtidig fik vores læge også en efternøler.

Inger

Ejnar og Marie Hougaard med Ellen og Signe

Signe Laura Krestine Hougaard senere Svane

4 generationer, Marie's mor

***

Side 10.

Jeg begyndte i skolen første april 1933, inden havde vi hver fået en cykel, da der var lang skolevej. Mor var med første gang, men næste dag måtte jeg selv af sted, der var ingen på vejen og ingen på legepladsen, så jeg var noget beklemt. Der var følgeskab på hjemvejen, blandt andet sognefogeden's søn, der havde tornyster med sælskind på klappen, han var også den eneste, der der havde lidt penge på lommen. Der var flere i byen der havde ged, de malkede så de havde mælk, gederne stod tøjret i vejkanten. Vi skarnsunger drillede somme tider gederne.

Vi skulle forbi den opdæmmede dam på skolevejen, der var noget at se på, fiskene sprang, og der var flotte guldsmede, og der var tanglopper. Om sommeren badede vi i åen, selv om den var noget mudret.

Når lærerens kone havde storvask, skulle de store drenge pumpe vand og bære det til vaskehuset.

Hos lærerinden skrev vi på tavle med griffel, og sommetider med blyant, senere skrev vi skønskrift med pen og blæk.

I første klasse havde vi frk. Mathisen fra kl. 13.00 til 15.00, om sommeren var der syskole fra kl. 15.00 til 16.00 en gang om ugen. Fra anden klasse mødte vi om morgenen to år frem, derefter hos lærer Bødtker de næste 4 år. Frk. Mathisen var lidt handikappet, hun haltede noget og fik vist dårlige nerver og blev afløst af frk. Hansen.

Til eksamen fik vi 25 øre, sikke meget vi kunne få hos bolsjeTrine, hendes mand var snedker. Trine havde vi til gymnastik i de små klasser, det var i forsamlingshuset det foregik, der lå lige ved skolen.

Lærerne var de sidste i Lundomskov, da der blev bygget centralskole i 1943. Lærerne havde lavet et lille børne bibliotek, i et skab i skolestuen, hvor vi kunne låne bøger.

Senere kom et sognebibliotek, i et værelse ved siden af lærerens entre, fruen passede det til 1970. Engang vi havde børnefødselsdag, legede vi i en sandgrav, der hørte til godset Juljanelyst. Medens vi legede, kom den ene af godset's brødre, og alle ungerne fløj som forvildede høns, jeg var den sidste og han begyndte at snakke og  blev beroliget, så råbte jeg "kom bare han gør ikke noget", han har sikkert moret sig. Det var iøvrigt på Juljanelyst vi så den første traktor, på jernhjul forstås.

Skoleudflugterne hos lærerinden gik hvert andet år til Zoo. i Horsens, og hvert andet år til Vestbirk sø. Hos læreren var vi på Himmelbjerget, Øm kloster, Dybøl og København, alle turene var med tog, vi hang ud af vinduerne og råbte hurra, bare vi fik øje på et menneske, vi havde madpakker med.

Jeg Havde en klassekammerat Mary, der var i pleje hos en forhenværende gårdejer og hans husbestyrerinde. Mary havde tuberkulose og var på sanatorie, og når hun var hjemme, kunne jeg besøge hende, men måtte ikke komme ind på grund af smittefaren, så der var sat en kasse op udenfor vinduet, som jeg kunne stå på og snakke med hende. Mary blev senere rask, hun havde en bror der hed Kaj, han var i pleje hos Tea og Valdemar, de havde ikke selv børn, Mary og Kaj's forældre var vel døde af tuberkulose.

Det var Valdemar der fik far med på jagt, og det var en interesse der fulgte ham resten af livet, og mor var en sand mester til at tilberede vildt.

Far lavede selv patroner, og da de Flyttede til Djursland fik far større jagt revir bl.a Tøstrupskoven, som var i familiens eje. Far var sammen med mange jægere, han blev også inviteret til deres jagte. Nogle har fortalt at når de kom hjem fra tidlig morgenjagt, havde mor morgenbrød parat med æg og nybagte boller. De var ikke i smart jagtdress, men i noget af det ældste gamle kluns de havde.

Side 9.

Storvask.

Der var pumpe i gården, så vandet skulle bæres ind til vask og husholdning. Når der var storvask en gang om måneden, skulle der bæres vand til. Tøjet blev lagt i blød dagen før, kogt i gruekedlen og vasket på vaskebræt, renkogt, skyllet og vredet op med håndkraft. Tøjet blev hængt til tørre på snore i haven og noget på hækken, om vinteren på loftet. En gang overraskede en snestorm mor, så vi fandt først tøjet, da der blev tøvejr.

Når tøjet var tørt skulle det rulles, så kom Tyra og hjalp med at trække rullen, det var en stor kasse med sten i, der blev trukket hen over en rulle, hvor tøjet var rullet glat omkring, det var tungt arbejde. Så var der meget snak, og kaffe skulle der også til. Strygningen  foregik ved at jernet blev varmet på konfuret.

***

***

Side 8.

Om søndagen var vi ofte med i kirke, det var dengang kirken var fyldt hver søndag. Dengang blev der holdt strengt på, at mænd sad i den ene side, og kvinder i den anden side.

En af de første gange vi var med, havde Ellen fået øje på altertavlen med et kristus billede, hvor der var bare fødder, Ellen sagde "har bare fusser" højt og tydelig. Der var mange i kirke, men ikke i misionen. 


Øverst til venstre kirken, til højre skolen, nederst til venstre svømmebadet som ikke duede, til højre købmanden ?

***

Side 7.

Jeg kan lige huske den store bageovn blev fjernet, og en grukeddel blev sat op, og der blev lavet karlekammer og pulterrum.

Køkkenet var med spisebord, fyrrekomfur og vandspand med pottemål, til fri afbenyttelse, om sommeren spiste vi aftensmaden ude. I stuerne var der kakkelovn.

Tapetsering klarede far og mor selv, limen var melklister som blev kogt af mel og vand. I stuen var der fine gardiner, hæklet af mormor, og tænk de blev trevlet op under krigen og brugt som strikkegarn. Der var spisebord og chaiselong i stuen. På et tidspunkt fik vi et stort chatol af fars forældre, så der var ikke meget friplads i stuen. I den pæne stue var der også spisebord, chaiselong, buffet og bogreol, min broder Jens arvede senere chatollet og fik det fint renoveret. I soveværelset var der kommode, servante og vaskestativ.

En tegning som mor lavede om stuehuset i Lundom

***

side 6.

Da de havde købt gården, gik far i gang med forbedringer,der blev bygget kostald, hestestald og svinehus, far var selv murer, og på kostalden var der trempel af røde mursten.

Tømrerarbejdet blev udført af tømrermester Jacob Andersen, og der kom aspesttag på. Tømrens kone passede telefon centralen, så de havde hvert deres erhverv. Hvis der var brand  på egnen, satte konen alle propper i og ringede alarm, til alle der havde telefon.

Efter hånden blev besætningen udvidet til 18 kør plus grise. I tredvernes krise, var der en overgang grise på loftet, loftet var af rafter belagt med ler, så det var nok ikke helt sagen. Senere kom der en ordning, med at man kunne levere børnemælk, så skulle der gøres lidt mere ved hygiejnen.

Køernes yver skulle vaskes med en klud før malkning, den samme klud til alle køer, en stor fremgang. for at kende leverandørene fra hinanden, skulle spandene males gule foroven, man fik så nogle ører mere for mælken. Vi måtte levere mælken oppe i byen transpoteret i en gig, retur mælken stod så i kælderen hos Jakob Peter, en gammel mand, der boede i et hus på en lille bakke med kælderen ud til gården, retur mælken kunne så tages med tilbage.

Jakob Peter havde en datter, hun hed Mathilde, hun holdt huset.

El kom ikke over bakken mens vi var der, så der blev brugt petroleumslamper inde. Ude blev der brugt flagermuslygter, og et stort skrummel til af en petroleumsmotor, til at trække kværn og tærskeværk. Der blev lavet kornmagasin, hvor kornet blev hejst op, og kunne hældes lige ned i kværnen, far brugte ikke meget med at bære sække. 

Far havde regnskabskonsulent og kontroldasistent

Denne ombygning er dog lidt senere

***

Side 5.

Ejeren af Julianelyst hed Stenbæk og var noget så fint som Kammerherre. Når han kom efter forpagterpenge var min mor stolt, når den fine mand kiggede til mig i barnevognen.

Der var nok brug for pengene, for han måtte kort efter sælge sin bil til et par rigmandssønner, brødrene Hansen fra Horsens og endte med at sælge Juljanelyst. Det var nok i den anledning at far kunne købe gården.


De kom hjem til Skovgaarden Skanhede, gårdens navn. Lidt misvisende da det meste af jorden var stiv lerjord. der var 36 tønderland og lidt der fra, var der noget eng, hvor kvierne var om sommeren, den lå ned til en å, så der var vand til dem.

Gården lå på en høj bakke over for lå landsbyen Lundum, som også lå på en høj bakke. I dalen imellem løb der en å der var dæmmet op, så der kunne drives det lille elværk, vist nok oprettet i 1918. Længere nede var der en mølledam, der drev et stort møllehjul, der var både mølleri og savværk.

Elværket blev bestyret af Peter Sallerup, og hans kone hed Tyra, dem havde vi meget med at gøre. Far havde spist hos dem, mens han var alene og de passede dyrene, da far var på Mors, for at blive gift med mor, og hente hende hjem til Lundum.

I Lundom var der  kirke, brugs, købmand, 3 murer, Murerjens, Jensmurer, og nok en,tømrer, snedker, smed, præstegården lå højt hævet midt i byen.

De fleste mensker var det vi i dag ville kalde fattige, men det var ret ens for de fleste, vi følte os ikke fattige, det var der ikke så meget snak om, nok fattige men ikke ussel, og et liv i fattigdom, behøves ikke at være et fattigt liv.

Jeg blev født den 17.03.1926, og Ellen året efter den 12.03.1927. Året efter blev der født en dreng, en meget streng fødsel, der nok nær havde kostet mor livet. Lægen mente ikke at ambulancen kunne gå op af den smalle vej, så det blev nok alt for sent hjælpen kom. Mor kom på sygehuset i Horsens, hvor en meget stor dreng på 12 pund kom til verden dødfødt. Mor var meget afkræftet og lå længe på sygehuset. Farmor passede os imens. Vi kunne ikke kende mor, da hun kom hjem. Mormor var også på besøg fra Mors.

Farmor var altid parat, hun passede mor og husholdningen, da jeg blev født og døbt den 1 april 15 dage gammel, farmor skulle jo hjem igen, hun havde syet dåbskjole af et hvidt gardin, desværre blev den ikke gemt.

Vi sov i jernseng med papstykker beklædt med stof, når vi var syge blev vi båret i sengen ind i stuen, så det var næsten værd at være syg.

Ellen og jeg besøgte sommetider det lille gravsted hvor drengen lå.

Barselskvinder skulle lægge i barselsseng i 10 dage, så kom der en sygeplejerske hver dag, hun kom cyklende den lange vej. Sygeplejersker måtte ikke gifte sig, det var først i 30erne det blev tilladt.

Mor varmede Ingers mælkeblanding, over petroleumslampen om natten, men hun var træt, så sank hånden og lyset gik ud.

Det var blevet moderne, at små skulle sove ude, også om vinteren i barnevognen uanset vejret, det blev en hel konkurrence. baby tøj var ikke som i dag, først en undertrøje at tyndt lærredsstof, derover en trøje også af bomuld, men lidt kraftigere, så var der ble af flonel og bukser af hjemmestrikket bomuld, uden om det hele et svøb af kraftig flonel, og yderst en liste som det hed, den bestod af strikket bomuldsgarn ca. 10 cm. bred og temelig lang, blev rullet rundt om det hele.

***

side 4

drage til sit bryllup i Rakkeby på Mors. Det var ikke noget stort bryllup, fars forældre og hans yngste broder Valdemar var med, og vel også lidt af mors familie. De blev viet i Rakkeby Kirke. Mor har fortalt at, at de gik til kirken, der var ca. en lille kilometer, og der var en frisk blæst, så det kneb med at styre sløret.

På vej hjem til Lundum, blev der købt lidt møbler i Viborg, hvor brudebilledet også blev taget.


side 3.

***

Ca. fra 1925.

Far blev bestyrer for en ejendomsmægler og senere forkarl på Møllegården i Lundum. Naboen til Møllegården var en forpagtergård under godset Juljanelyst, den var blevet ledig, så den forpagtede far. Mod syd og øst var der skel til Møllegården, og vest og nord til Juljanelyst.

Ejendommen var noget forsømt, der var en trælade med paptag, og resten af bygningen var med stråtag. Stuehuset var noget ejendommeligt, der var bindingsværk mod nord, mod syd var der røde teglsten og gavlene var hvidkalkede, og der var ikke mange  ruder der var hele. Far gik i gang med at sætte glas i, og den 14 juni kunne han  


***

side 1.

Først i november 1922.

Kom en ung mand Ejnar Hougård fra Ginnerup på Djursland, til Vestbirk højskole nord for Horsens som elev. Samtidig kom en ung pige Marie Dam fra Mors, til skolen som stuepige. det var hos den kendte Højskolemand Grønvald Nielsen, mor havde som ung haft forskellige pladser i huset b.l.a. hos hendes fætter Jens der var præst i Tæbring på Mors. Hans mor styrede huset for ham, det var nok ham der fik overtalt min mor, til at tage på højskole. De to unge fik vist ret hurtigt øje for hinanden, de blev senere mine forældre.

Mor havde ganske vist  forlovelsesring  på, hun var forlovet med en militærmand, men min far fik hende til at sende ringen retur. Far var elev på vinterholdet, og mor blev elev på sommerholdet i 1923, opholdet kom til at præge dem hele livet.


side 2.

Grønvald Nielsen var en frisindet højskolemand, og kendt for at støtte kvindernes ligestillings kampe, og var medlem af "Dansk kvindesamfund", han var forstander på skolen fra 1891 til 1924. Jeg husker svagt at Ellen og jeg var med til elevmøde, men det har været efter Grønvalds tid, hans kone var psykisk syg.

Mor var en livlig pige, jeg så i hendes poesibog en veninde havde skrevet, "glade Mitte", Mitte er et kælenavn fra Mors. efter skolen fik mor plads på Østbirk Mejeri og senere som kokkepige hos lægen Nannestad i Hovedgaard.

Derefter kom mor hjem til forældrene på Mors, for at sy udstyr til brylluppet sommeren 1925. Dengang skulle man sy alt selv, lige fra sengetøj til gardiner, lyseduge, viskestykker og håndklæder med navn på hver ting, den gang var det brugt at have en kurvekuffert til at have tingene i, de havde hver sin, de blev senere brugt til vugge til os.